Østergade 4, 2. TV., 6700 Esbjerg

Herskabslejlighed i en af esbjergs mest markante ejendomme

I en af Esbjergs mest markante ejendomme i midtbyen, lige ved Kongensgade, udbydes denne skønne lejlighed, hvor mange af de fine gamle detaljer er fuldstændig velbevaret.
Her har man således flotte højloftede rum med stuk, gennemgående pitch pine plankegulve, utrolig flotte vægpaneler med udskæringer samt meget mere.

Ejendommen er med sit flotte udseende og markante opgang også i 1983 blevet fredet på initiativ af Esbjerg Museum. Ejendommen er tegnet af den kendte arkitekt C.H. Clausen, som bl.a. også har tegnet andre mmarkante ejendomme i Esbjerg såsom vandtårnet, Den Danske Bank på Torvet osv.

Lejligheden er en meget flot og herskabelig lejlighed og i sin tid renoveret efter anvisninger af indretningsarkitekt Flemming Christensen.

Indeholder:
Entre med fin garderobeplads. 4 flotte stuer en suite med dejligt lysindfald fra de store og flotte vinduespartier og karnap. Højloftede rum med stuklofter, dørkarme og vægpanler med udskæringer, virkelig utrolig flot og stilfuldt.
Stort soveværelse med indbygget skab. Nydeligt badeværelse med hvide fliser, bruseniche, gulvvarme, håndklædetørre og flotte Montana elementer. Super fint køkken med gode elementer fra Boform/Ingvard Christensen. Mellemgang (serveringsrum), hvor der også er en vinreol. Pænt og lyst gæstetoilet.

Tilhørende godt lyst loftsværelse (28m2) som er pænt istandsat og kan bruges som gæsteværelse, atelier eller andet. Endvidere er der kælderrum samt egen p-plads.

Denne bygning oser af gammel historie, og er drømmen at bo i hjertet af Esbjerg i noget meget specielt, er denne lejlighed den oplagte mulighed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.