Kongensgade 87, 1. TV., 6700 Esbjerg

Et unikum i Esbjerg midtby

Beliggende i hjertet af Esbjerg finder man dette unikum af en lejlighed med et BBR-boligareal på 167 m2. Lejligheden er beliggende i en af de flotteste gamle ejendomme i Esbjerg midtby. Ejendommen fremstår utrolig flot med en herskabelig og stilfuld facade og trappeopgang.

Lejligheden er fuldstændig renoveret og fremstår i smagfuld stil, hvor lejlighedens sjæl og charme er kombineret med det moderne. I renoveringen er der udelukkende brugt kvalitetsmaterialer, som skaber en fantastisk ramme. Her kan bl.a nævnes flot sildebensparket i entré, soveværelse og stuerne, et loft med fantastisk flotte rosetter, stuk og yderligere loftsudsmykning. Her er nænsomt renoverede døre og gerigter overalt, som fremstår med en utrolig flot finish.

Indeholder:
Rummelig entre. Skønt alrum med flotte stuklofter samt udgang til altan. Fra alrummet er der åben forbindelse til flot køkken med gulvvarme i sorte klinker med hvide grebsløse HTH-elementer og en massiv bordplade, fra køkken er der et fantastisk view igennem hele lejligheden. Opholdsstue med flotte stuklofter. Herfra adgang til endnu en stue der har en utrolig spændende rumvirkning, idet dette rum ligger i bygningsens kanap, og stuen fornemmes derfor som rund.

Fordelingsgang med klinker og gulvvarme, samt spot i væg og loft. Stort og super flot badeværelse, ligeledes med sorte klinker og gulvvarme og spots, en stor bruseniche, formstøbt Corain badekar, væghængt toilet, Corian vask kombineret med grebsløse elementer fra HTH, skabsvæg med utrolig flotte låger samt vaskesøjle som er gemt bag en armeret glaslåge. Stort soveværelse ligeledes med skabsvæg.

Tilhørende til lejligheden er der eget rigtig godt loftsrum (der er endvidere fælles toilet på gangen nær dette loftsrum). Samt eget kælderrum, som nuværende ejer har lavet til en rigtig fin vinkælder.

Endvidere tilhørende 2 parkeringspladser, hvoraf den ene er i carport. Endvidere er der tilknyttet gæsteparkering.

DETTE ER EN UNIKA LEJLIGHED, som ikke skal ses men opleves.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.