Baggesens Alle 115, 6700 Esbjerg

Veludnyttet rækkehus i god grundejerforening

Skønt veludnyttet rækkehus, beliggende i attraktiv grundejerforening og tæt på den populære Rørkjær skole (Urban R).

Rækkehuset er opført i røde mursten, og fremstår med velholdte facader og samtlige vinduer er udskiftet i 2004 til vedligeholdelsesfrie plastikvinduer.

Indeholder:
Entré. Køkken med spiseplads og i åben forbindelse til stue. Stue med direkte udgang til haven. Badeværelse med bruseniche, lyse klinker og flot skabsarrangement. Soveværelse med trægulv samt faste skabe. 2 værelser begge med faste skabe. Der er under gulvtæppe i stue og værelse et afhøvlet trægulv.

Boligen indeholder endvidere velholdt isoleret skur, med installation til vaskemaskine og tørretumbler, overdækning til cykler samt overdækket terrasse. Rækkehuset er den sidste i rækken, og der er derfor direkte adgang fra for- til baghave, i baghaven er der udover den overdækkede terrasse, et mindre græsstykke samt flisebelægning som pt. benyttes til parkering.

Grundejerforeningen har en fælles legeplads og redskabsrum, masser af frugttræer, græsareal som kan bruges til boldbane, gæsteparkeringspladser samt 2 trailere der står til fri afbenyttelse. Udover alt dette får man også fornemmelsen af tryghed, idet man nemt kan få andre boligejere til at kigge efter ens hus, mens man selv evt. skal på ferie.

Ring og bestil en uforpligtende fremvisning, så du selv kan se dette veludnyttede rækkehus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.