Grønlandsparken 148D, 6715 Esbjerg N

Velbeliggende rækkehus i Gjesing

Velbeliggende rækkehus i skønt grønt område udbydes nu til salg.

Huset her fremstår i original men så absolut brugbar stand og har siden opførelsen været i samme ejers hænder.

Området Grønlandsparken er en dejlig og fredelig oase, hvor man kan nyde godt af stilheden og det gode naboskab, hvis man ønsker det - og stadig med mange af byens faciliteter lige inden for rækkevidde.
Her er frisk luft og højt til himlen - og kun ca. 15 min. i bil til midtbyen.

Til huset hører en dejlig lukket have, der vender rigtigt i forhold til eftermiddags- og aftensolen.

Boligen indeholder:
Entre med adgang til bryggers med plads til vaskefaciliteter. Gæstewc. Stor stue med opgang til 1. sal og i åben forbindelse til køkken med lille spiseplads. Fra stuen udgang til dejlig havestue (ikke registreret på BBR), hvorfra der er udgang til haven.

1. sal:
Repos med mulighed for at lave et ekstra værelse. 2 gode værelser med skabe. Stort soveværelse med skabsvæg og udgang til mindre altan. Badeværelse med bruser og ovenlysvindue.

Endvidere 2 mindre redskabsskure, værksted og brugsret til carport, der forefindes på fællesområde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.