Tarp Hovedvej 29, 6715 Esbjerg N

Renoveret ejendom på en dejlig stor grund

Denne ejendom har gennemgået en stor renovering i 2003, her er alt endevendt med bl.a. nyt tag, nyt el og vvs, mange nye vinduer og efterisolering af både loft og væg. Der er endvidere seperatkloakeret i 2015, så her skal køber blot indrette og male.

Ejendommen er beliggende i det skønne og attraktive Tarp, og med Tarp sportsplads lige ved siden af ejendommen, så her kan børnene lege tæt på familien. Tarp er endvidere et yderst fantastisk sted for børnefamilien at slå sig ned, her er alt hvad man behøver, en god skole, indkøb, bager osv., men samtidig i behørig afstand til Esbjerg by.

Boligen indeholder, stueplan:
Bryggers med flotte gulvklinker, masser af skabs- og bordplads med vask og installation til vaskemaskine og tørretumbler. Stort lækkert badeværelse med gulvvarme i stilfulde sorte klinker, muret bruseniche, spabad, spots i loftet og tidsløst HTH inventar. Køkken med god skabsplads, spisekrog og i åben forbindelse til stuen. Hyggelig stue med trappe til 1. sal. Soveværelse med skabsvæg.

1. sal:
Repos med plads til skrivebord mv. 2 værelser.

Grunden er indrettet med et stort areal med grus (til parkering), et flisebelagt areal foran huset, et stort græsareal og i bunden af haven er der et lille fristed bestående af et udhus, og en stor køkkenhave. Endvidere hører der bl.a. carport, værksted samt et udhus (indrettet til duer).

Denne villa overrasker positivt, så tøv ikke med at booke en uforpligtende fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.