Kjærgårdsvej 20, Hunderup, 6740 Bramming

Charmerende ejendom med masser af plads!

Hvis drømmen er at bo i fredelige omgivelser med naturen lige uden for døren, er muligheden her! Virkelig velholdt og optimalt udnyttet landejendom, der nænsomt er istandsat med sans og respekt for husets oprindelige stil.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1940 i den for mange eftertragtede "murermester"-stil med hvad dertil hører af charmerende detaljer.

Den 5.713 m2 store landhave, der omgiver huset, er idyllisk og anlagt med frugtlund, vinhave og en skøn vedligeholdelsesnem prydhave med et væld af rhodondendron og roser - og stadig så der er plads til EM i have-fodbold, hvis lysten skulle melde sig til det. Gode læfyldte terrassearealer omkranser ejendommen, så her er rige muligheder for at finde en plet hvor solen kan nydes.

Hunderup er en mindre landsby med godt sammenhold, egen børnehave og købmand.
Bramming nåes inden for 5 km med gode indkøbsmuligheder og skole. Esbjerg midtby nåes på ca. 30 minutter.

Ejendommen indeholder:
Stuehuset:
Entre med gulvvarme og adgang til staldbygning. Stort køkken-alrum med opgang til 1. sal. Via franske døre adgang til stor spisestue/stue med oprindelige plankegulve. Stue med smukt lysindfald og udgang til haven. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme.

1. sal:
2 mindre værelser med skabe og parketgulv. Soveværelse med originalt plankegulv. Der er mulighed for at etablere hems over værelser.

Staldbygning:
Bryggers med plads til vaskefaciliteter. Stort disponibelt rum med flotte hvælvingelofter (ej godkendt til beboelse). Isoleret viktualierum hvorfra der er adgang til selve stalden. Staldbygningen fremstår til dels original, men absolut brugbar. Fra stald er der adgang til ladebygning med elporte - ideelt til værksted/garage. Fra ladebygning adgang til det gamle høloft.

Tillige stort maskinhus - ideelt til pladskrævende hobbys eller f.eks. vinteropbevaring af campingvogne, båd osv. Kun fantasien sætter grænser!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.