Skyttens Kvarter 8, 6710 Esbjerg V

Kvalitetsvilla i eftertragtede Sønderris

I Sønderris med gode stisystemer til skole, institution, fritidsaktiviteter og indkøb ligger denne rigtig fine fuldmuret kvalitetsvilla i et plan. Indenfor kort tid, når man sagtens stranden/vandet i Sædding, Esbjergs bymidte eller Esbjergs indkøbsmekka i Gjesing.

Ejendommen er med sine mange kvadratmetre rigtig godt udnyttet og her har man både god børne-/teenagerafdeling samt forældreafdeling.

Ejendommen er fuldmuret og opført i udsøgte kvalitetsmaterialer og fremstår overordentligt indflytningsklar. Bl.a. kan nævnes skifertag, kobbertagrender, forpatineret zink på udhæng og stern og mahogni vinduer. Gulvvarme i det meste af huset.

Boligen indeholder:
Entre. Bryggers med flotte klinker. Lyst badeværelse. To store værelser med laminatgulv. Fra entre er der adgang til køkken/alrum med klinker og trægulv og udgang til terrasse. Spisestue med trin ned til hyggelig opholdsstue med biopejs. Værelse/kontor. Rummeligt soveværelse med skabsvæg samt stort pænt badeværelse med luksus brusekabine.

Fra køkken og stue er der udgang til solvendt terrasse og have, hvor man har rig mulighed for at nyde sommerens dage og masser af leg. Terrassen har en overdækning som gør, at man kan nyde de lune aftener selv når duggen falder.

Endvidere er der stor garage med elport og redskabsrum. I haven har man yderligere et lille udhus med plads til havemøbler og diverse.

Beliggende i et meget attraktivt og børnevenligt område med 30 km zone.

Abslut en ejendom der er et besøg værd, hvis man ønsker kvalitet til en god pris.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.