L V Jensens Alle 19, 6705 Esbjerg Ø

158 etagemeter nær Boldesager skole

Nu udbydes skøn velholdt villa i 2-plan, beliggende på rolig villavej nær Boldesager skole.

Boligen har et etageareal på hele 158 m2 og er løbende vedligeholdt - senest med nye vinduer fra 2015 i stort set hele stueplan. Boligen er godt udnyttet og de 2 etager rummer meget mere end hvad tallene først antyder.

Entréen fungerer som både entré og fordelergang. Alle rum på nær badeværelset er med pænt trægulv. Badeværelset er hyggeligt og har terrazogulv og sidde-kar. I stueplan findes ligeledes en fornuftig størrelse børneværelse samt soveværelse med kig ud i den skønne have. Køkken og stue hænger godt sammen med flotte franske døre som giver et rigtig skønt lysindfald. Køkkenet er fra 2008 med inventar fra HTH. Her er rigtig god bordplads, så her kan familien samles om madlavningen. I køkkenet er der en god stor spiseplads, så opholdsstuen bruges som primært hygge/tv-stue.

Kælderen har gennemgået en større renovering som bl.a. resulterede i gulvvarme over det hele. Der er 3 rigtig gode disp. rum med en godt loftshøjde, pænt parketgulv og skabsplads. Ved trappe nedgangen er der lavet et godt bryggers med plads til opbevaring og vaskeri. Sidst men ikke mindst pænt badeværelse med klinker, bruseniche og håndklædetørrer.

Udvendigt fremstår huset rigtig pænt og haven er pænt og simpelt anlagt - så her kan alle være med.

Book en fremvisning idag!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.