Eng Alle 8, 6710 Esbjerg V

Velholdt villa med dejlig beliggenhed

Velholdt 1-plans villa i Fovrfeld nær Gravlunden.

Huset er beliggende på meget rolig vej i det populære Fovrfeld, hvor man har kort afstand til indkøb, skole, børnehave, skov og strand. Du bor et stenkast fra naturen og her er rig mulighed for mange gode gåture.

Boligen fremstår utrolig velholdt og er løbende moderniseret - vi fremhæver især bryggers fra 2013/2014, TVIS køkken fra 2006 samt nyere vinduer i stort set hele huset. Huset er utrolig veludnyttet og føles større end hvad tallene angiver.

Boligen indeholder:
Stort dejligt bryggers med plads til opbevaring og vaskeri. Lyst køkken med elementer fra TVIS og mulighed for spiseplads. Stue med plads til både spise- og opholdsafdeling og udgang til dejlig terrasse. Pænt badeværelse lysgrå klinker, bruseniche og gulvvarme. 2 fornuftige børneværelser med gulvtæppe. Soveværelse med faste skabe.

Tilhørende garage med god plads til bilen samt tilhørende værksted og redskabsrum.

Haven er utrolig flot anlagt og privat med fine solkroge, plads til drivhus og køkkenhave for dem med grønne fingre.

Her er boligen til førstegangskøberen, det modne par eller singlen som ønsker en indflytningsklar villa med en skøn beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.