Hvedevangen 10, 6705 Esbjerg Ø

Moderniseret og veludnyttet 1-plans villa i børnevenlige omgivelser.

Denne skønne ejendom er renoveret gennemgribende i 2007, hvor der bl.a. er skiftet tag samt vinduer og døre overalt. Indvendig fremstår ejendommen med en veludnyttet planløsning, hvor husets 3 soverum og det store køkken-alrum i åben forbindelse til stuen, giver en god og rummelig bolig der føles større end boligarealet antyder.

Boligen indeholder:
Entré/bryggers med installation for vaskemaskine og tørretumbler samt vask og skabsplads. Fordelingsgang. Soveværelse med faste skabe. 2 gode børneværelser. Badeværelse med lyst inventar, bruseniche, væghængt toilet samt gulvvarme. Stort moderne og åbent køkken-alrum med kogeø, gulvvarme og masser af skabe og skuffer. I køkkenet er der ingen overskabe, så her er luft til at hele familien kan være igang, uden at man går i vejen for hinanden. Fra alrummet er der åbent ind til stuen, som med det store vinduesparti mod haven, giver en særdeles god og indretningsvenlig stue. Indvendig i boligen er der skiftet gulve og lofter næsten overalt i 2007, hvorfor der kun er få projekter tilbage for husets nye familie.

Her er en garage, et godt redskabsrum med troldtekt lofter, en dejlig overdækket terrasse samt en vedligeholdelsesnem have med plads til leg og udfoldelse.

Bestil en uforpligtende fremvisning, og bliv overrasket over størrelsen af denne fine ejendom.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.