Novembervej 2, 6705 Esbjerg Ø

Ideel til Jer, der skal have Jeres 1. hus og som vil godt fra start.
Huset er siden 2013 gennemgribende renoveret, så her er alle de store poster lavet - og det er lavet ordentligt. Her er bl.a. træ/alu vinduer, ny el og nye rør overalt samt Troltekt lofter overalt.

Haven er syd/vestvendt med gode store terrassearealer så solen kan nydes hele dagen og her er god plads til boldspil og leg. Når duggen falder kan man trække ind på den rummelige, overdækkede terrasse og forlænge de lyse sommernætter adskillige timer.

Boligen indeholder:
Entre med god plads til opbevaring, Lækkert badeværelse med stor bruseniche, badekar og gulvvarme. Stort soveværelser og 2 gode værelser, hvoraf det ene pt. er indrettet som walk-in closet. Fra entre kommer man ind i husets hjerterum - det store og lyse køkken-alrum og stue ud i et. Køkken fra 2013 med granitbordplade, dampovn og vinkøler. Rummelig spiseplads inden man kommer ind i stor stue med godt lysindfald og flot muret pejs med indsats. Fra stuen udgang til stor solvendt terrasse,
Herudover stort værelse med skydelågeskab samt bryggers med de samme elementer som i køkken og granitbordplade.
Der er gulvvarme i alle klinkegulve og ens parketgulve i resten af huset.

Endvidere god garage med elport og plads til opbevaring.

Om Andrup:
Ønsker du at give din familie trygge kår i en mindre by med godt sammenhold, skal du vælge Andrup. Her er et væld af sportsaktiviteter, grønne områder, egen skole og købmand - og højt til himlen. Motorvejen nåes inden for ganske få minutter og der er cykelsti hele vejen til Esbjerg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.