Hjortevej 14, 6715 Esbjerg N

Spændende villa i Gl. Gjesing med kæmpe køkken-alrum

Her har du muligheden for at erhverve en spændende villa med mange etagemeter!
Ejendommen er beliggende i et af de mere attraktive kvarterer i Gl. Gjesing, på stille villavej, og tæt på skole og indkøbsfaciliteter.

Ejendommen har i nuværende ejers tid gennemgået omfattende renovering, således at der kun er en enkelt ydervæg tilbage af det oprindelige hus - og der er på hele linjen valgt en kompromisløs rød tråd i indretning såvel som materialevalg.
Til huset hører dejlig lukket have med sol hele dagen. Bliver solen for skarp, kan den store markise rulles ud, og når duggen falder, kan man trække ind under taget på den overdækkede terrasse.

Indeholder:
Stor entre/hall med opgang til 1. salen og nedgang til kælder. Badeværelse med bruseniche og Designa-elementer. 2 gode værelser.
Kæmpe køkken/alrum med flot hvidt IKEA-køkken med granitbordplade, kogeø og alt i hårde hvidevarer.
Fra køkken alrum nedgang til dejlig lys stue med loft til kip, indmuret pejs og udgang til stor terrasse.
Overalt i stueetagen er der klinkegulv med varme.

1. sal:
Lækkert badeværelse med bruseniche og badekar. Værelse med ovenlysvindue. Stort soveværelse med walk-in closet.
Overalt på 1.salen (pånær badeværelset) er der massive valnøddegulve.

Kælder:
Stort bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Stort disponibelt rum med skabsvæg. Teknikrum. Kælderen har egen indgang.

Herudover stor garage med plads til 2 biler i forlængelse af hinanden.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.