Willemoesgade 14, 1. 18., 6700 Esbjerg

Super lækker lejlighed med kig til Fanø

I hjertet af Esbjerg, med den dejligste udsigt til bl.a. Fanø, Horns Rev og det spirende miljø ved havnen, ligger denne super lækre hjørnelejlighed.

Skøn lys og indbydende lejlighed med god udsigt fra de fleste af lejlighedens rum, og med solvendt altan hvorfra man kan nyde det summende liv i læ for blæsten. Der er markise på altanen.

Lejligheden er beliggende på første sal i en flot ejendom fra 1999. Der er til lejligheden egen parkeringsplads, et stort redskabsrum og elevator, som gør den attraktiv for rigtig mange.
Gennem foreningen er der mulighed for leje af fælleslokale og et ekstraværelse.

Boligen indeholder:
Entré. Lækker stor stue med udgang til altan og med stort vinduesparti i hjørnet, som giver et utroligt dejligt lys. Fra stuen er der adgang til værelse med skabe. Skønt køkken med rigtig god spiseplads og stort vinduesparti mod vandet, flot lyst inventar, samt meget bordplads. Lyst rummeligt badeværelse med vaskesøjle, bruseniche og gulvvarme. Stort soveværelse med skabe. Der er nye flotte gennemgående lakerede egetræsgulve i hele lejligheden.

En skøn lejlighed i centrum af Esbjerg, med kun få minutters gang til gågaden og det pulserende byliv. Offentlig transport og alle handlemuligheder lige i nærheden.

Absolut et besøg værd - skal ses.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.