Junivej 26, 6705 Esbjerg Ø

Dejlig villa med integreret garage

Super skøn villa med indbygget garage, for enden af lukket villavej og kun et stenkast til skole.

Andrup er et skønt og børnevenligt lokalsamfund med egen skole (til og med 9 klassetrin), idrætsforening, købmand osv. Endvidere er Andrup i en god udvikling og ligger nær afkørslen til motorvejen.

Ejendommen fremstår med et yderst unikt køkken-alrum fra 2002 og super integreret garage med elport, så du kan gå tørskoet ind i huset. Udvendigt kan nævnes nyt bølgeeternittag fra 2011 samt flotte facader i røde mursten.

Boligen indeholder:
Isoleret integreret garage med elport, betongulv samt træloft. Garagen er i åben forbindelse til bryggers med ovenlysvindue, masser af skabsplads og installation til vaskemaskine og tørretumbler. I åben forlængelse af bryggers, er ejendommens værksted, som ligeledes er isoleret. Unikt arkitekttegnet køkken-alrum hvor kvalitet er vægtet højt, her får du et Sønderborg køkken fra 2002 med bl.a. terrazzo bordplader, fuldspartlet Bo-Bedre gulv, godt inventar og elementer og selvfølgelig alt i hårde- hvidevarer. Køkken-alrummet er bl.a. designet med hyggelige loftsbjælker der giver en fantastisk charme. Stue med vandskurede vægge og brændeovn. Kæmpe isoleret udestue på 36 m2 med trægulv, vandskurede vægge, pejs, ovenlysvindue, bar-arrangement og et kæmpe vinduesparti med udgang til haven. Fordelingsgang til soveværelse samt 3 ekstra værelser, alle med faste skabe. Badeværelse med gulvvarme, badekar, bruseniche samt adgang til velfungerende sauna. Pænt lyst gæstetoilet.

Endvidere er ejendommen hulmursisoleret, genvex-anlæg, et solidt redskabsskur og en nem have med vestvendt have, så aftenerne kan nydes i fulde drag.

Ring og forhør nærmere om denne spændende ejendom, med en super beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.