Højvangs Alle 29, 6700 Esbjerg

Hyggelig patriciavilla i Højvangs kvarteret

Her er huset til dig, der gerne vil bo i det attraktive Højvangskvarter - og i en ejendom, der ikke er som alle de andre.

Denne spændende patriciavilla oprindeligt fra 1923 ligger godt tilbagetrukket fra vejen på en stor grund som virkelig giver fornemmelsen af luft omkring sig og højt til himlen - selvom man befinder sig midt i byen.

Nuværende ejer har vedligeholdt ejendommen med stor respekt for husets oprindelige stil - f.eks. er tagrenderne håndfalset og lavet specielt til huset.

Den hyggelige have er anlagt så solens stråler udnyttes optimalt for både mennesker og planter, og på terrassen er der sol hele dagen.
Fra baghaven er der direkte adgang til omfattende stisystem til skole, børnehave mm.

Boligen indeholder:
Mindre entre med plads til overtøjet. Køkken-alrum med dejligt lysindfald. Spisestue med parketgulv. Rummelig stue med udgang til haven. Gæsteværelse/kontor med mulighed for at åbne op til badeværelse, så der opnåes selvstændig afdeling - f.eks. til au pair. Baggang med opgang til 1. sal. Badeværelse med plads til vaskeri og bruser.

1. sal:
Repos med masser af opbevaringsplads og ovenlysvindue. 2 gode børneværelser med loft til kip og fritlagte spær. Soveværelse med indbygningsskabe. Mindre badeværelse med bruser.

Tillige stort udhus samt garage med elport og god plads til bilen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.