Fritsbjergvej 4, Spandet, 6760 Ribe

Idylisk landejendom ved Ribe med mulighed for tilkøb af ekstra jord.

Denne ejendom, som har et boligareal på 185 m2, er gennem de sidste 10-15 år renoveret stort set overalt, er dobbeltmuret, har blandt meget andet fået nyt tag og fremstår i dag som en rigtig hyggelig landejendom godt tilbagetrukket fra vejen.

Grunden har et areal på 11.165 m2 og der er mulighed for at tilkøbe ekstra jord, beliggende helt op til ejendommen, hvis man f.eks. ønsker mulighed for hestehold.

Huset har blandt andet:
Indgang/stort bryggers med installation til 2 vaskemaskiner og tørretumbler samt klinker og gulvvarme. Disponibelt rum med gulvtæppe og nye buede vinduer. Viktualierum og stor gildesal med brændeovn; begge rum med hvælvinger i loftet. Fra gildesal er der opgang til meget stort loftsrum. Mellemgang/forbindelse til stuehus - også med indgang udefra - med klinker, gulvvarme og bredt, dybt skab med skydelåger i sort glas.

Stuehus:
Yderligere indgang/entre med klinkegulv, gulvvarme og trappe til 1. sal. Stort badeværelse med hvide klinker, gulvvarme, bruseniche, badekar og 2 håndvaske. Soveværelse med klinkegulv og gulvvarme samt HTH klædeskab med skydelåger. Pænt køkken med ældre, malede HTH elementer og gulvvarme. Alrum med gulvvarme og åben forbindelse til dejlig stue med brændeovn, lyst trægulv, gulvvarme og udgang til have og terrasse. Stort værelse/kontor ligeledes med lyst gulv og gulvvarme.

1.sal over stuehuset:
Mindre repos, meget stort værelse med kvist, toilet med klinkegulv og stort uudnyttet loftsrum - også med kvist.

Tilhørende bygninger:
Stor hal/værksted med fyrrum. God mulighed for hestehold. Stor hundegård med åben indgang til bagerste del af hallen. Derudover udestue med udendørsfliser i gulvet.

Endvidere er der til ejendommen den flotteste parklignende have, stor træterrasse, havebassin, bålpladser m.v. samt smuk udsigt ud over Stensbæk plantage.

Denne ejendom nær Ribe SKAL bare ses.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.