Østerkrog 27, 6731 Tjæreborg

Absolut børnevenlig beliggenhed på lukket vænge

Med cykelafstand til skolen, hallen, sportsfaciliteter samt indkøb, ligger denne meget velholdte og indflytningsklare familievilla centralt i Tjæreborg. Med stisystem lige udenfor døren kan man på få minutter komme trygt på legepladsen mv.

Ejendommen er med sine mange gode kvadratmeter et rigtig godt bud på en gedigen villa til den pladskrævende familie. Et trygt sted at færdes, da der kommer minimalt med trafik på det lukkede vænge.

Indeholder: Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Flot lyst køkken med spiseplads. Gæstetoilet. Stue med brændeovn og udgang til terrasse. Værelse med laminatgulv. Stort dobbelt værelse med trægulv. Soveværelse med laminatgulv. Lækkert badeværelse med gulvvarme, flotte klinker og bruseniche. Stor rummelig stue, hvor der både er plads til spiseplads samt opholdsstue. I stuen er der stort vinduesparti mod haven, der giver et rigtig godt lys. Fra stuen der adgang til hobbyrum, som kan bruges til kontor, ekstra legeværelse, gæsteværelse eller andet. Godt viktualierum med god plads. Fra viktualierummet er der direkte adgang til værksted, hvor man igen kan komme ud til indkørslen.

Desuden er der stor garage med tilhørende skur. Dejlig solvendt have med god plads til leg og boldspil og til at nyde udelivet. Stor terrasse og ekstra brændeskur.

Absolut en villa der er et besøg værd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.